Følg med på denne side, hvor DOF's ØrneTV sender live fra Fugleværnsfondens reservat i Saksfjed-Hyllekrog.
Vi har glædet os enormt til igen at kunne vise jer havørnene med et bedre udsyn, end det vi tidligere har kunne tilbyde jer.
Vi håber, at I vil følge med. Rigtig god fornøjelse!
Hvem er hvem?
Et af de mest stillede spørgsmål i ØrneTV's kommentarspor handler om, hvordan man kan kende de voksne havørne fra hinanden. Her er de tydeligste forskelle:
Hun er ringmærket på det ene ben, har to sorte pletter på halens overside, et mørkere hoved og hals end hannens. Hendes hale har en skade i venstre side. Derudover er hun større og kraftigere end hannen.
Han er Ikke ringmærket, har tre sorte pletter på halens overside, et lysere hoved og hals end hunnen. Han har ingen skade på halen, er mindre og har et knap så brysk look som hunnen.
Hvornår blev æggene lagt?
Første æg blev lagt lørdag 1. marts kl. 18.48. Det klækkede mandag 7. april kl. 16:09 efter 36 dage, 21 timer og 21 minutter. Andet æg blev lagt onsdag 5. marts kl. 14:39.
Nu ligger der en fisk i reden, så må ørnen jo komme forbi og æde den. Herligt
Det er er da et dejlig gensyn
Ungen kalder skingert og vedholdende. Voksen ørn tar byttet og flyver igen....
Så ungen har det godt og alt er ok.
Og selvfølgelig tak til holdet bag Ørne TV her i Danmark - sikke en fantastisk oplevelse I giver os og børnene.
Som nogle nævner, er det før set, at en ørneunge er vendt tilbage til reden, men det er ikke sikkert, at det sker. Rasmus Romme, som bor tæt på reden og er en vigtig medarbejder på holdet bag kameraet, har nogle år set ørneungerne i området, men de kan også sagtens leve så skjult, at de ikke bliver set.
Mvh
Astrid